Byd livet velkommen

Tag dig tid til den ultimative drøm
Om natten drømmer du om steder du har besøgt, opfundet eller til din egen overraskelse drømmer du om mennesker, steder, situationer og følelser, som hidtil har været ukendt for dig.

Dagdrømmeri
Det jeg tænker på er dagdrømmeri! Hvornår var det sidste gang du bevidst begyndte at dagdrømme om dit drømmeliv? Om det liv du måske allerede har, som du i en dagdrøm har tilføjet noget ekstra. Eller dagdrømmer om det liv, du ønsker at have? Hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst har dagdrømt, så start nu! Som en erfaren dagdrømmer ved jeg på forhånd at drømme kan blive til virkelighed. Drømme kan blive til virkelighed, hvis du er villig til at nedbryde dine begrænsende overbevisninger og forhindringer, og starter med at tro på dine drømme. Lad os aktivt gå ind og lege med dine dagdrømme i dit liv.

Min ultimative drøm
Jeg vil gerne dele mit ultimative drøm med dig for at give dig en idé om hvordan jeg bruger mine dagdrømme i mit liv.

Min drøm er ganske enkelt, hvis jeg selv må sige det. Jeg forestiller mig selv at bo i et dejligt hus omgivet af et smukt naturlandskab tæt på havet. Jeg forestiller mig at være omgivet af min elskede familie og venner. Sammen spiser vi, taler, synger og spiller musik og spil med hinanden, indtil solen går ned. I løbet af dagen vil jeg arbejde som lifecoach og hjælpe andre mennesker, lave workshops, læse og skrive bøger. Jeg vil besøge spændende steder for at blive inspireret. Selvfølgelig er jeg en hårdt arbejdende mand, men jeg vil også gerne dele min tid med de mennesker jeg virkelig elsker i mit liv.

På en måde lever jeg allerede i min ultimative drøm og arbejder hen imod mine inderste drømme. Jeg føler at jeg er godt på vej, og jeg holder fast i mine drømme.

Start dagdrømmeriet nu
Jeg håber du føler dig inspireret til at starte med at dagdrømme mere og mere. Vær opmærksom på, at leve i nuet og ikke glemme hverdagen helt, betragt dine dagdrømmeri, som krydderi på tilværelsen. Vær bevidst omkring livet, men tilsæt krydderi i dit nuværende liv med dagdrømmeri.

Lad os sige at opskriften på opnåelse af det ultimative drøm er at dagdrømme et par gange om dagen i mindst 2 minutter!

Af Farhang Nezam Sarmadi, den 14. februar 2011

Tilbage til artikler