Utrolig mange mennesker bruger hæmmende og negative ord. F.eks.:
"jeg bliver nødt til at gøre dit og dat" eller "jeg skal gøre det på en bestemt måde"
De fleste mennesker bruger disse ord helt ubevidst uden egentlig at vide hvad de betyder for deres liv. Jeg udfordrer ofte disse mennesker, ved at spørge dem om de har lyst til at få mere motivation i deres liv? De fleste svarer, ja selvfølgelig! Herefter beder jeg dem om at gentage sætningen med et "vil" eller "ønsker" i stedet for det tunge "bliver nødt til" eller "skal. Resultatet er slående, for når de siger sætningen højt for mig, kigger de mærkeligt på mig, så ved jeg, at de har lært noget nyt!
Du kan selv prøve det, hvis du har lyst til at øge din motivation lige nu!
Ordenes magt har stor betydning for vores kommunikation med hinanden. Det kan mærkes dybt i os, når vi vælger at bruge positive og støttende sætninger og ord. Ved at begynde at bruge positive sætninger og ord, ændre du hele dit liv. Det vil give dig personlig frihed, succes og fjerne al frygt og forandre den til glæde og kærlighed. Så: Vær ren i dit ord.
