Byd livet velkommen

Sørg for at være i rolige omgivelser, og at du ikke bliver forstyrret. Læg dig ned på en seng eller sid på en behagelig stol med lukkede øjne. Brug lidt tid på at slappe af inden healingen. Du skal være åben over for det, der sker.

Det er normalt, at du føler: varme, kulde, sitren, rumlen i maven og dyb afslapning under healingen. Det er forskelligt fra person til person, hvad man oplever, når man bliver healet. Nogle ser et stærkt, hvidt lys, farver, hører lyde, og nogle oplever engle og guider.

Det er bedst, at du tillader det, der skal ske under healingen. Det er ikke nødvendigt, at du mediterer, beder eller knytter dig til et resultat. Du bør være modtagelig for oplevelsen, vel vidende at du deltager i en spændende og positiv proces bragt til dig fra universet/Gud eller kærlighed, som vil give dig præcis, hvad du har brug for. Oplevelsen kan forstærkes, hvis man får mindst tre healinger, så kroppen og du kan tilpasse sig de helbredende frekvenser, som bliver sendt til dig.